Love

Navn og stander

Klubbens navn er Polaris Drabant Klubben.

Klubbens stander er blå med gul kant og sejlmærke Pd.

§ 1. Klubbens formål :

a. At optage ejere af Pd og andre interesserede, samt at varetage disses interesser vedrørende båden.

b. At få Pd godkendt under standardklasse og sikre, at klassereglerne overholdes og at disse fastsættes med henblik på at sikre hidtil producerede Pd`er kan sejle under standardklasse; i særlige tilfælde med dispensation.

c. At tage initativ til afholdelse af kapsejladser for Pd.

d. At tildele sejlnumre og føre fartøjsregister over alle Pd.

§ 2. Medlemmer :

I klubben optages alle ejere af Pd som aktive medlemmer. Som passive uden stemmeret kan optages alle interesserede.

§ 3. Kontingent :

Kontingent, indskud og betalingstidspunktet fastsættes af generalforsamlingen efter indstilling fra bestyrelsen.

§ 4. Ordinær generalforsamling:

a. Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt medio november, og dagsorden fremsendes med mindst 2 ugers varsel.

b. Dagsorden :

1. Valg af dirigent.

2. Formandens beretning.

3. Aflæggelse af regnskab samt fastsættelse af kontingent.

4. Valg af bestyrelse og suppleant.

5. Valg af revisor og suppleant.

6. Indkomne forslag.

7. Eventuelt.

8. Fastlæggelse af dato for næste generalforsamling.

c. Forslag og lovændringer, der ønskes behandlet på en ordinær generalforsamling, skal være bestyrelsen i hænde senest den 1. oktober.

d. Indkaldelse til generalforsamling skal foruden ovennævnte dagsorden indeholde forslag til ændringer af love og klassebestemmelser, som ønskes behandlet på generalforsamlingen.

e. Spørgsmål på generalforsamlingen afgøres ved almindeligt stemmeflertal,dog kræver lovændringer 2/3 af samtlige stemmer ( evt. brevstemme).

f. Ret til at afgive stemme har kun aktive medlemmer, der ikke er i kontin- gentrestance. Såfremt et medlem kræver det, sker afstemningen skriftling.

§ 5. Ekstraordinær generalforsamling:

Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes, når mindst 20 % stemmeberettigede skriftligt indgiver begæring herom til bestyrelsen. I så fald skal indkaldelsen ske med mindst 14 dages varsel senest 3 uger efter, at en sådan begæring er fremsat med angivelse af det eller de emner, der ønskes behandlet. Almindeligt stemme flertal er afgørende.

§ 6. Udmeldelse :

a. Udmeldelse skal meddeles skriftligt til bestyrelsen. Dersom kontingent ikke er betalt senest til den af bestyrelsen nærmere fastsatte frist, betragtes ved kommende som udmeldt.

§ 7. Klubbens ledelse :

a. Klubben ledes af 3 medlemmer. Genvalg kan finde sted. Bestyrelsen konstituerer sig selv med en formand, kasserer og webmaster.

b. Klubben tegnes af formanden og et medlem af bestyrelsen.

c. Formanden tager referat af bestyrelsens møder og beslutninger. Referatet lægges på hjemmesiden.

d. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når alle dens medlemmer er tilstede. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

e. Klubbens bestyrelse bemyndiges til at kontrolere, at de af klubben vedtagne bestemmelser for standardbåde overholdes under rene Pd-sejladser. Opdages mangler inden start, kan bestyrelsen foranledige,at den pågældende Pd henvises til handicapløb, hvorimod diskvalifikation kan risikeres, dersom mangler opdages efter sejladsen.

§ 8. Hjemsted og adresse :

Hjemsted og adresse bestemmes af bestyrelsen og meddeles medlemmerne snarest efter generalforsamlingen.

Lovene ajourført d. 23.11.2013